|

Familienavnet Bjærre har eksisteret siden 1906, hvor Andreas i Rødding ved Vildbjerg tog dette efternavn. Han blev i forvejen kaldt Bjærre efter sin gård, og den gamle skik med at føje "sen" til faderens fornavn var ved at gå af mode.
Andreas forfædre var som han selv bosat i det jyske midtvesten i hvert fald siden slutningen af 1500-tallet. Den ældst kendte, Søfren, nåede at føre slægten videre før han blev dræbt i 1627, da Wallensteins tropper hærgede Jylland under Trediveårskrigen.
Navnene under Bjaerre.dk tilhører en gren af familien med såvel sjællandske og fynske som jyske rødder.
|