Et fotografi giver sig ud for en objektiv registrering af virkeligheden.
Der er et objektivt udgangspunkt for billedet, men resten er - for den dygtige fotograf - manipulation.
Fotografen ser uskyldig ud, men han leger i virkeligheden Vorherre: Han udvælger, iscenesætter, beskærer og omformer det udsnit af virkeligheden, han har valgt at interessere sig for.

Så langt når den glade amatør ikke, men han kan have det morsomt med at prøve. Og med lidt held kan han også glæde andre med nogle af sine billeder.